OpenSource er som bekendt software der er udviklet af et antal udviklere, som dels har valgt at stille softwaren gratis til rådighed og samtidigt at gøre kildekoden offentligt tilgængelig.

Gratis?

Ja — Selve softwaren (Finans, CRM, CMS, ERP eller lign.) er gratis at erhverve og medfører ikke licensomkostninger, som vi kender det fra kommercielle produkter.

Kildekoden?

Ved at offentliggøre kildekoden opnår I som brugere af produktet fri adgang til videreudvikling af specifikke funktionaliteter som i evt. mangler. Det kan betyde, at hvor man førhen måtte udvikle et produkt helt fra bunden, kan man nu nøjes med at udvikle enkelte manglende funktioner.

Gennemgang

Jeg tilbyder, at besøge jeres virksomhed og gennemgå jeres softwarepakke, samt konsultere med både medarbejdere og ledere om deres behov og i hvilken grad disse er mødt af jeres nuværende opsætning. Herefter udarbejdes der en rapport, som anviser hvilke OpenSource alternativer der evt. kan erstatte jeres nuværende programmer. Der tages højde for quick/big wins og eventuelle omkostninger i form af nødvendig medarbejder uddannelse o.l.

I højre spalte ses nogle af de mere kendte OpenSource applikationer der i dag anvendes i stort omfang.